biologisk mangfoldighed, dvs. antallet af forskellige arter i et givet område – ofte kombineret med den enkelte arts hyppighed i forhold til de øvrige arter – jo mere ens dette forhold er, jo større er diversiteten. Bruges også om den genetiske variation inden for en given art og om antallet af forskellige økosystemer inden for et givet område. [..]

begrænset til en bestemt region eller en del af en region; f.eks. en dyre- eller planteart, der kun forekommer inden et mindre, velafgrænset geografisk område.

uomvendelig, modsat reversibel, bruges om processer, der kun kan forløbe i én retning, således at den oprindelige tilstand ikke kan genskabes.

lille selvstændig, afgrænset mængde stof bestående af atomer i et bestemt indbyrdes antal og bundet sammen af kemiske bindinger; eksempler er iltmolekylet (O2), der består af to iltatomer, og kuldioxidmolekylet (CO2), der består af ét kulstofatom og to iltatomer, samt glukosemolekylet (C6H12O6), der består af seks kulstofatomer, tolv brintatomer og [..]

svævende; bruges især om små alger og dyr, der kan holde sig svævende i de frie vandmasser, men også smådyr, der svæver i luftmasserne, kaldes planktoniske; heraf navnene plankton og luftplankton.

De fleste af bogens fagudtryk er forklaret et eller flere steder undervejs. Disse forklaringer kan findes ved hjælp af stikordsregistret. Enkelte mere almene fagudtryk har det imidlertid ikke været naturligt at forklare i den løbende tekst; de er derfor forklaret i følgende ordliste.

iltkrævende eller iltholdig; bruges dels om levende organismer, som er i stand til at leve, hvor der er ilt til stede, dels om de processer i organismerne, der kun kan foregå i tilstedeværelse af ilt, og endelig om de områder, hvor ilten findes – f.eks. i vandsøjlen eller havbunden.

samlebetegnelse for en gruppe planter, hvis legeme ikke i så høj grad som f.eks. blomsterplanternes er opbygget af særlige væv og organer; de fleste alger lever i vand, og der kendes både encellede, kolonidannende, trådformede og flercellede alger. Se også thallus.

ikke-iltkrævende eller ikke-iltholdig; bruges dels om levende organismer, der kan leve uden forbrug af ilt, dels om de processer i organismerne, der ikke behøver ilts tilstedeværelse for at foregå, og endelig om iltfrie områder – f.eks. på eller i havbunden.

gruppe af organismer, der kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom; organismer, der formerer sig ukønnet eller ved selvbestøvning, kan derfor strengt taget ikke danne arter, men betegnelsen bruges ofte alligevel om sådanne og baseres da på fysiologiske, bygningsmæssige eller genetiske ligheder og forskelle mellem forskellige individer. I prak [..]