Er efter år 1958 den almindelige betegnelse for en sagfører.

Den ideelle halvdel af et fællesbo, som tilkommer hver ægtefælle ved formuefællesskabets ophør. Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse, bosondring eller død.

Er en enhed, som har selvstændig retsevne lige som fysiske personer. Betegnelsen bruges eksempelvis om aktie- og anpartsselskaber, foreninger og fonde.

Er betegnelsen for en tillægsbestemmelse tilknyttet et testamente.

Betyder et testamente, som ikke kan tilbagekaldes.

Fælleseje kaldes også formuefællesskab. Ved fælleseje forstås alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, når det ikke er gjort til særeje.

Bortfald af et krav, som ikke anmeldes rettidigt i et dødsbo.

Den person, der begærer foretagelse af en fogedforretning, tvangsauktion, konkurs eller lignende.

Ophævelse af et ægteskab i parternes levende live ved en offentlig myndigheds dekret eller ved dom.

En tilknytning mellem mand og kvinde som stiftes gennem vielse, og som derved tillægges nogle retsvirkninger.