Hvis der i naturvidenskabelige eksperimenter optræder flere uafhængige variabler, ændres der kun på et parameter fra forsøg til forsøg. Dette er nødvendigt for at se hvilket parameter der giver ændringen/udslaget.

Faktorer der kan påvirke forsøget i den ene og den anden retning. Til fejlkilder hører også antagelser der er lavet for at forsimple virkeligheden. Se modeller.

Et argument, hvor man slutter sig til sandheden af et udsagn (en konklusion) ud fra visse andre udsagn (præmisser). Et matematisk bevis er en matematisk metode. Her udledes der en formel eller en sætning. Et bevis er således en række af logiske argumenter som fører frem til en matematisk sætning.

En sandsynlig forklaring på noget, som bygger på en empiri – en læsning af enkeltheder overfor helheden.

De kilder som I har benyttet. Det kan være tekster(fra bøger, internet, artikler…), forsøg, spørgeskemaundersøgelser etc.

Her er undersøger – den der taler i forgrunden. Det er dennes holdninger og præferencer der er i centrum. Den subjektive verden er den der er særlig for den enkelte og bygger på en personlig tolkning af verden. Se objektivitet.

A Abduktion Analytisk (overfor Syntetisk) Argumentation B Begrundelse Bevis D Deduktion Definition Deskriptiv (overfor Normativ) E Eksperiment Eksplicit (overfor Implicit) Empiri F Falsifikation Fejlkilder Forklaring Fortolkning G Generel (overfor Specifik) H Hermeneutik Hypotese Hypotetisk-deduktiv metode I Implicit (overfor Eksplicit) Induktion K [..]

Slutning til bedste forklaring, ud fra en række iagttagelser (virkninger, man har kendskab til) slutter man til en mulig forklaring (en årsag til) på iagttagelserne.

Undersøgende. Det at man opløser noget i mindre dele for at se en sammenhæng. Fx tekstanalyse, statistisk analyse, spektralanalyse eller sætningsanalyse. Se syntetisk.

Bevisførelse. Her er tale om de dele man bruger til at underbygge ens konklusion eller påstand med.